Målrettet kursus - QuarkXPress
Kursus forespørgsel 70 25 15 85

KursusbeskrivelsePrisPraktiskBeslægtede ydelser

QuarkXpress kursus

Programversioner: 6 – 7 – 8 – 9 – 10

Dette kursus målrettes, så det passer til dig, hvad enten du er ny eller erfaren QuarkXPress-bruger – og uanset om du har erfaring med InDesign eller andre Adobe-programmer eller har en helt tredje baggrund.

QuarkXPress anvendes traditionelt til produktion af annoncer, kataloger, bøger og andre tryksager – og indenfor disse specialer kan vi hjælpe dig med at øge produktiviteten, forbedre formgivningen og lignende.

Vi kan også vise dig, hvordan QuarkXPress kan bruges til at lave websites – enten som selvstændige projekter eller i en koordineret designfase, der indeholder både tryksags- og webdokumenter.

Eksempler på punkter, som kan indgå i dit QuarkXpress kursus:

• Få overblikket over brugerfladen og de mange værktøjer, så du kan arbejde med sider, tekst, fotos, farver mv.
• Afprøv værktøjerne til teksthåndtering og typografi. Vi giver dig samtidig faglige tips og tommelfingerregler til, hvordan du arbejder med størrelse, afstande, kontraster og de mange andre faglige forhold, som er vigtige, når man skal sikre et professionelt resultat
• Indsæt fotos, tegninger, logoer og anden grafik. Vi afprøver både indplacering af ”færdige” grafikfiler og opbygning af disse fra bunden i QuarkXPress
• Lær at arbejde med farver: Brug af eksisterende farvepaletter eller opbygning af nye fra bunden. Hvis du er interesseret i det håndværk, der ligger til grund for arbejdet med farver, kan vi også lære dig det
• Lav en PDF-fil fra det færdige QuarkXPress-dokument og lær, hvordan du kommer sikkert gennem junglen af valgmuligheder. Vi hjælper dig med at få overblik over, hvordan du kan tilpasse PDF-filens filstørrelse og kvalitet, så den er optimal til enten web, print eller tryk
• Afprøv de mange andre værktøjer i QuarkXPress. Vi kan eksempelvis dykke ned i funktionerne til tabeller, skygger, gennemsigtighed, automatisk sidenummerering eller noget helt femte afhængig af, hvilken opgave du skal løse og hvilke behov, du har

Underviseren på dit kursus i QuarkXpress er:


Pris

7.000,- pr. kursusdag for en deltager. 500,- pr. efterfølgende deltager på samme kursusdag. Priser er ekskl. moms, men inkl. foranalyse pr. telefon og mail.
Kr. 1.900,- i tillæg ved afholdelse hos Intellia.
Her kan du bestille eller høre om mulige kursusdage.

Klippekort

Hvis du allerede nu ved, at du ønsker mere end ét kursus, kan du spare penge ved at benytte dig af Intellias klippekortløsning.
Ring på tlf. 70 25 15 85 og hør nærmere.

Varighed

1 dags intensiv undervisning i tidsrummet 9-16. Ændret varighed eller tidsrum kan aftales.

Sted

Vi kommer til dig eller besøg os i København, Aarhus eller Horsens.

Antal deltagere

Vi anbefaler max 8 deltagere på holdet.