Kursus interaktive pdf dokumenter
Lær hvordan du tryller din ”flade” PDF-fil om til en interaktiv oplevelse, der inspirerer brugeren og giver dokumentet ekstra muligheder.
PDF-filer kan indeholde links, bogmærker, lyd, video, formularer og en masse andet. På dette kursus lærer du hvordan.
Eksempler på punkter, som kan indgå i kurset:
- Lær hvordan du kan klargøre visse interaktive elementer allerede inden du laver dit original-dokument om til PDF. Vi afprøver mulighederne i eksempelvis Word, InDesign eller andre programmer efter ønske.
- Vi arbejder videre med interaktiviteten i Adobe Acrobat Pro. Her kan vi eksempelvis indsætte bogmærker, links, lyd og video.
- Interaktive PDF-formularer er et helt speciale for sig. Vi opretter tekstbokse, afkrydningsfelter, knapper, drop-down-menuer med valgmuligheder mv. og sikrer os, at vi når helt i mål hos den slutbruger, der sidder med den gratis Adobe Reader samt hos den modtager af de udfyldte formularer, som ønsker at samle alle informationerne i et Excel-ark.
- Vi dykker ned i de redigeringsmuligheder og sikkerhedsindstillinger, der knytter sig til den interaktive PDF. Samtidig forholder vi os til afvejningen mellem dokumentets funktionalitet, filstørrelse og visuelle kvalitet.
Varighed: Afhænger af forudsætninger og ønsker til det konkrete indhold.
Bemærk: Intellia har også andre PDF-kurser, der fokuserer på andre PDF-specialer, eksempelvis tryk og print, workflow eller farvestyring. Desuden har vi kurser i de øvrige Adobe-programmer (InDesign, Photoshop, Illustrator, Flash med flere) og Microsoft Office-programmerne (Word, Excel, PowerPoint, Outlook med flere)