Kortfilmsworkshop - fra idé til færdig film!
En hæsblæsende dynamisk workshop-form, der ikke blot har karakter af crash-kursus i de forskellige tekniske aspekter af videoproduktion, men samtidig også en fantastisk teambuilding og kreativitetstræning.
Kursuslederen fungerer som ”filmproducent”, og deltagerne skal i hold, og under vejledning af kompetente medundervisere fra filmbranchen, udvikle, instruere, optage, færdigredigere og distribuere – en kortfilm. Og den skal berøre et publikums følelser.
Kortfilmworkshoppen kan varieres. F.eks. kan kursuslederen være instruktør og møde op med manuskriptet, og deltagerne skal så udfylde et filmholds funktioner, med mulighed for at være mere observerende.
Varighed: Afhænger af forudsætninger og ønsker til det konkrete indhold.