Intellia søger praktikant

Intellia søger praktikant

Intellia holder effektive og målrettede kurser i Adobe InDesign, Photoshop, WordPress og Excel for de interne marketingafdelinger hos LEGO, Novo Nordisk, Danske Bank og mange andre af Danmarks største virksomheder. Desuden hjælper vi Berlingske, Egmont, Gyldendal og andre mediekoncerner med at publicere til iPad, mobil, responsive websites og andre nye kanaler.

Vi søger en praktikant indenfor markedsføring. Intellia opererer i en branche med stor vækst og har derfor brug for flere hænder til at løse de daglige opgaver. Din praktikperiode er 3 måneder (med mulighed for mere, hvis du ønsker det) med start i august 2018. Intellia har kontor i København. Hovedparten af de interne opgaver løses der, samt hjemmearbejde.

Praktikperiodens indhold som markedsføringspraktikant:

Studierelevante opgaver indenfor markedsføring på web, sociale medier og andre digitale kanaler (fx nyhedsbrev og blog)
Deltagelse i og opfølgning på online markedsføringskampagner
Besøg hos kunder og andre markedsrettede aktiviteter, som giver indblik i markedet
Mødedage med andre fra Intellia-holdet
Øvrige ad hoc-opgaver
Du kan selv være med til at vælge dine opgaver

Praktikperiodens indhold som salgspraktikant:

Studierelevante opgaver indenfor B2B-salg
Opkald til eksisterende kunder
Opfølgning af salgsaktiviteter og kundekontakt
Kundebesøg
Være med til at forbedre sammenspillet mellem bl.a. salg og markedsføring
Sparringsdage med andre fra Intellia-holdet
Øvrige ad hoc-opgaver

Hvem er du?

Selvstændig og ansvarsfuld
Ambitiøs
Lærenem
Brænder for at udvikle og tilegne kommercielle kompetencer
Erfaring med online markedsføring er et plus

Hvem er vi?

Ung, dynamisk vækstvirksomhed med et uformelt miljø
Vi udvikler faglige og personlige kompetencer hos vores kunder – og vi tager den samme medicin internt
En innovativ arbejdsplads

Hvad forventer vi af dig?

At du er frisk på nye, udviklende arbejdsopgaver
Tager initiativet til at byde ind på opgaver
At du ønsker at bruge din faglighed til det yderste og hæve barren
At du har gå-på-mod og arbejder selvstændigt – også når du arbejder hjemme
At du engagerer dig, udviser ansvar for dine arbejds­opgaver og overholder deadlines

Dit udbytte af praktikperioden:

Erfaring med konkrete markedsføringsopgaver
Et job med stort ansvar hvor dit bidrag gør en forskel
En lærerig og varieret hverdag
En spændende praktikplads i en branche med massiv vækst
Et vidtforgrenet netværk indenfor markedsførings- og IT-branchen
Eftertragtede kvalifikationer indenfor brug af Adobe InDesign og Photoshop, WordPress, Google Analytics m.fl.
Mulighed for at repræsentere Intellia på messer og netværksmøder

Vores tidligere praktikant siger:

”Gennem min praktikperiode er jeg blevet en del af et stort Intellia-hold, hvor jeg har oplevet samspillet mellem forskellige personers kompetencer. Jeg er blevet taget rigtig godt imod og jeg har fra første dag følt, at både jeg som person og min viden fra studiet har været meget værdifuld for Intellia. Jeg er blevet lyttet til og inddraget i beslutninger på lige fod med øvrige ansatte. Derudover har jeg haft mulighed for at sætte mit præg på opgaver, og jeg har haft frie tøjler til at løse opgaverne med kompetent sparring.

Hos Intellia er der højt til loftet og nye ideer tages godt imod. Jeg har i høj grad selv være med til at definere mine arbejdsopgaver, og jeg har følt, at jeg har haft ansvar. Noget af det fedeste har været at opleve, hvordan det, som jeg har været med til at skabe, bliver implementeret i Intellia og ført ud i den virkelig verden. Sidst, men ikke mindst, har det været værdifuldt at få et stort netværk på tværs af brancher, som jeg kan udnytte i min fremtid.”
Amalie Glyngø Mogensen, Bachelor i international handel og markedsføring

Intellia søger for praktikant   Praktikopslag – markedsførings praktikant 2015_03

 

Intellia søger for praktikant   Praktikopslag – salgs praktikant 2015_02